På Videbæk kirkegård er der skabt en flisegang, som er noget ganske særligt. På 10 flisesten er der indhugget ord fra Bibelen til opmuntring og trøst.

Disse flisesten med bibelord er for mig blevet et billede på, at jeg som menneske må stille mig oven på stenen og lade ordet være mit fundament. Under alle forhold og udfordringer.

På en af stenene står der:

Kun hos Gud finder min sjæl ro. Salme 62 vers 1

Vi mennesker kan på forskellig vis opleve at være rystet, at være bange, at være urolig. Bange for sygdom. Bekymret for fremtiden. Utryg ved bostedet. Eller sorgramt.

Midt i vores liv i vores situation hver især har vi lov til at tage Gud på ordet. Han vil gerne være den, der giver os ro midt i uroen. Han vil gerne være fundamentet under vores fødder, så at jeg kan regne med, at han bærer mig, også når jeg ikke føler det.

Stenen bliver liggende.

Stenen er ikke afhængig af mine følelser.

Stenen er ikke afhængig af min uro.

Stenen ligger fast.

Dette fundament, denne sten, denne grundvold er skabt af Gud selv. Grundvolden er Jesus. Jesus, kendt med lidelser og svære ting. Kendt med sorg og angst.

Denne sten holder- når alt andet ramler. Stenen er bæredygtig i al evighed.

Bøn:

Kære Gud

Du kender mig og min uro.

Forvis mig om, at du bærer mig,

selvom jeg ikke føler det.

Tak, at dit ord holder stik.

Amen

 

Hanne Esmarch