Titel: Hvad i alverden er meningen – Om at leve med kronisk sygdom og handicap
Forfatter: Lisbeth Riisager Henriksen
Forlag: Eksistensen (Tidligere Unitas)
Sidetal: 324
Anmelder: Johannes Lorenz Jensen
Målgruppen: Mennesker, som er blevet ramt af en alvorlig kronisk sygdom eller et handicap. Bogen vil med stort udbytte også kunne læses
af pårørende og hjælpere til den, der er blevet ramt.
Rammen: Som en bygning med fire sider bliver det lidende menneskes
livsvilkår belyst ud fra 4 vinkler:
Den fysiske, den psykiske, den sociale og den åndelige.
Den åndelige dimension gør bogen unik og dermed anbefalelsesværdig på trods af nogle udtryk og tolkninger, som vidner om en uklar og en direkte ubibelsk teologi, men hvad den ene gør grumset, er der andre, som gør klart.
Bogen er opdelt i en første og en anden del.
Indhold: Bogen har 15 forfattere, altså en antologi omkring den
problemstilling at være ramt af en lidelse, og så det at være en stor del af den ramtes berøringsflade.

Bogen kan sætte mange ting på plads, både for den lidende og for de pårørende, men det kræver noget at gå i gang med bogen. Den skal læses med omtanke og god tid. Til gengæld vil udbyttet komme til at svare til det arbejde, som bliver lagt i læsningen.

Læs den! Diskuter med den! Reflekter over den!
Men i små bidder ad gangen, som var det en æske dyr, ægte chokolade.

Guldkorn fra bogen

1. Del

  1. Anerkender du din lidelse, er du på vej til at kunne leve med den.
  2. Vi har ikke brug for fortolkninger af vores situation.
  3. Depression er ikke noget, man bare kan tage sig sammen for at komme af med.
  4. Man når aldrig til at kunne sige ”færdigt arbejde” i forhold til sorgen.
  5. Grundstenen i et sundt familieliv er, at forældrene er nærværende og omsorgsfulde over for hinanden.
  6. Forudsætningen for en sund selvfølelse er kærlighed.

2. Del

  1. Er der ikke nogen højeste mening med noget som helst, så er alting grundlæggende meningsløst.
  2. Man kan omforme lidelsen til en indsats.
  3. Gud lider, når jeg lider, og ser jeg (den lidende Kristus*) ”ansigt til ansigt”, slipper jeg for at forstå.
  4. Vi er aldrig helt alene.
  5. Spørgsmålet ”hvorfor” lægger en ny lidelse på lidende mennesker.
  6. Lidelsen fastholdt Paulus på hans dybe afhængighed af Guds nåde.
  7. I Bibelen (især Salmernes Bog*) og Salmebogen er der en masse ord, som vi kan låne, gentage og tage til os som udtryk for vores situation.
  8. Sorg og afmagt er livsvilkår, som vi må lære at leve med.
  9. Mod er angst, der har bedt sine bønner.
  10. Kun, hvor der er håb, er der liv.
Titel: Stille for Gud – Bed en bøn
Forfatter: Gert Grube
Forlag: Etnos-Forlag
Sider: 8
Anmelder: Merete Hansen

Bøn er sjælens åndedræt.
Skal vi leve må vi trække vejret – og skal vi fungere i hverdagen må vi bede.
Bøn er menneskets samtale med dets skaber.
Bed, så skal der gives jer – sagde Jesus.
Jesus gik op i bjergene for at bede, bad i synagogen, bad i Getsemane Have, bad for venner og fjender, lærte os Fadervor.

Bøn er en magtfaktor.
Bøn kan bevæge den treenige Gud.
Bøn bliver registreret af Gud.
Bøn betyder også, at man får det beder, for alt det, man ikke selv kan overse i livet, kan man lægge i Guds hænder – og det giver tryghed og fred.

Dette lille hæfte indeholder 70 bønner, som med glæde kan læses og bedes af alle, men som på en særlig måde er brugbar for mennesker, som af en eller anden grund (måske psykisk lidelse) ikke formår at samle sig til bøn. Det er en kendt situation for mange psykisk syge.
Giv mig mod
Herre, giv mig mod til at være mig selv i dit lys.
Giv mig mod til ikke at se på, hvad andre gør,
men alene se på din gerning.
Giv mig mod til at stride troens gode strid,
så jeg siger nej til det onde.
Giv mig mod til at tale din sag,
så jeg ikke er tavs, når du byder.
Herre, giv mig noget af dit mod.
Du viste mod, da du talte om Gud.
Du viste mod, da du var blandt de svage.
Og du viste mod, da man klyngede dig op på korset
for du overgav det hele til din far.
Herre, giv mig gudsfrygt,
så menneskefrygten forsvinder.
Amen

Glæden
Herre, tak for glæden, som er indenfor rækkevidde for os alle.
Ved at række ud efter evangeliet giver vi plads for glæden i hjerte og sind,
for evangeliet betyder netop ”glædeligt budskab”.
Herre, lad glæden fra Betlehems marker, Golgatas høj og opstandelseshaven fylde mig helt,
så ethvert mismod og enhver bekymring for dagen i dag og dagen i morgen forsvinder som dug for solen.
Lad mig også i dag beriges med fanfaren fra Bibelens blade:
Glæd jer altid i Herren, jeg siger: Glæd jer.
Tak, at din glæde er min styrke.
Tak, at glæden fødes gennem bøn.
Amen

Tak for skjoldet
Tak for skjoldet, Jesus.
Troens skjold, som kan stoppe alle den ondes gloende pile.
Tak, at skjoldet er dit eget frelsesværk.
Med din sejr flød blodet som den rødglødende malm, hvoraf skjolde bliver støbt.
Herre, din mægtige hilsen ”Det er fuldbragt”
er garanti for skjoldet styrke i enhver strid.
Ingen pile vil kunne trænge igennem –
om den så kommer fra mørkets skjul.
Tak, at dit skjold er ligeså effektivt, som blodet
på dørstolperne i Egypten, hvor ødelæggeren måtte gå forbi.
Herre, lær mig at bruge skjoldet hver dag,
så jeg kan dække mine tanker, min hjertedør og mine skridt med det.
Amen

Med disse eksempler fra bogen håber jeg at have givet et lille indblik i denne dejlige bønnebog.
– Afprøv selv bønnerne, – modtag hjælp og styrke gennem dem.

Titel: I morgen var jeg altid en løve
Forfatter: Arnhild Laugveng
Forlag: Akademisk
Sidetal: 155
Udgivet: 2008
Anmelder: Maria Osmundsen

I 10 år var Arnhild Lauveng indlagt med skizofreni på psykiatrisk afdeling. Hun var psykotisk og selvskadende. Idag er hun uddannet psykolog og arbejder med skizofrene. Arnhild Lauveng overvandt skizofrenien og kan derfor udtale sig som både fagperson og tidligere patient.

Med en helt særlig kombination af indsigtsfulde tilbageblik og galgenhumor tager hun os med ind i en verden af stemmer og hallucinationer. Hendes kamp for at blive rask, hjulpet af sundhedsvæsnet og hendes mor, der nægter at opgive håbet, er stærk læsning og en sejr, de færreste tror mulig.

Arnhilds tro på Gud ligger som en diskret undertone, der skinner i gennem flere steder.

“Imorgen var jeg altid en løve” er en god bog at læse, hvis du gerne vil have et unikt indblik i, hvordan det er at kæmpe med skizofreni, hallucinationer og selvskade, uanset om du er pårørende, selv kæmper med skizofreni, er fagperson eller bare gerne vil vide mere om sygdommen.