Vred på Gud | Psyktro

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Jeg er en pige/kvinde på 20 år. I 2018 blev jeg syg med en svær depression, jeg var syg i et år før jeg så fik mig testet for ADHD og blev diagnosticeret med ADHD som jeg får medicin for.

Mit skole liv og socialt liv har ikke været nemt, jeg blev drillet/ mobbet og svigtet af dem jeg troede var venner. Jeg har altid været anderledes men efter jeg blev syg har jeg haft svært ved at passe ind nogle steder ikke nok med det så har jeg social angst. Jeg siger nogle gange til min psykolog at det eneste der nok holder mig fra at gøre noget ekstremt dumt ved mig selv eller andre er min familie. Jeg elsker dem højt.
Jeg er vokset op i en kristen familie hvor vi tager i kirke sammen, jeg plejede også at gå i nogle kristne netværker, men har haft svært ved at tro længe. Jeg er vred på gud for at tillade mobning både mod mig men også generelt, også er jeg ked af det og frustreret over at han så også gør mig syg og gør det hårdt for min familie at prøve og hjælpe mig.

Jeg har svært ved at være i kristne fællesskaber fordi jeg føler lidt at det er løgn det de siger, ikke fordi jeg ikke ville tro på det men fordi de for det til at lyde som om det hele er perfekt og gud aldrig ville tillade noget ondt ske, jeg har endda været oppe og diskutere med en fordi hun mente at det var forkert at være vred på gud og jeg ikke kunne beskylde ham for noget af alt det jeg og min familie har været igennem. Det fik mig til at genoverveje om det virkeligt var det rette sted og de rette personer jeg var sammen med. På den anden side passer jeg heller ikke ind i de ikke troende fællesskaber, der hvor man snakker om druk, sex og fester. Det er bare ikke den jeg er, jeg er en pige der godt kan lide hyggelige café ture og et brætspil. Efter jeg blev syg er jeg blevet meget mere opmærksom på hvor ensom jeg føler trods min sociale angst.
Jeg skriver til jer i håb om at i kan hjælpe mig med at finde et sted som passer til mig, hvor jeg ikke altid kommer til at tvivle på mig selv og dem. Det andet jeg ønsker jeres hjælp til er at finde troen og lyset fra Gud og Jesus. Jeg har vandret i mørket længe nok og ville gerne se lyset og komme ud af dette hul jeg er havnet i.

Svar

Allerførst tak for din beretning. Det kræver noget at få sig sat og formulere det, som det er.

Jeg må sige, at du har set en del mørke sider i livet og (respekt!) alligevel får øje på den store ressource, som du har i din familie, og mærker kærligheden der.

Jeg håber virkelig, at du får det bedre med andre relationer også.

Det er ikke sært, at du blev deprimeret efter så mange års kamp med at få det hele til at fungere, for ADHD har du nok haft hele tiden. Den diagnose betyder, at det kan være vanskeligt at overskue det sociale og finde en god plan for at lykkes med det.

Og det er helt normalt, at efter lang tids kamp kan der være brug for lang tids behandling og heling. I den tid er der håb om, at de gode dage bliver flere og flere. For eksempel går depression ofte ud over følelsen af fællesskab, og når depressionen forhåbentlig letter mere og mere, så håber jeg også, at din sociale angst bliver mindre.

Hvor er det uretfærdigt, at du er blevet mobbet, når du bare har gjort dit bedste. Jeg kan godt forstå, du er vred på Gud, og samtidig håber jeg sammen med dig, at du får opbygget et godt forhold til ham igen, og at der er nogen, der kan og vil hjælpe dig.

Jeg kan godt lide at læse Bibelens historier, for der møder jeg mennesker, som overhovedet ikke har et perfekt liv og som har brug for tilgivelse. Og jeg synes ikke, Bibelen lover et perfekt liv. Tværtimod er den for mig historien om, at Gud samler mennesker op og hjælper dem videre gang på gang. David og Job kunne nævnes som eksempler på mennesker, der fejler og lider og bliver samlet op af Gud.

Det kan også undre mig, at kristne fællesskaber virker så perfekte. Men en af mine venner, som ved meget om kirkehistorie, siger, at sådan er det, hvor kristendommen har været længe. Det er jo på en måde godt med den orden, det giver, men jeg er sikker på, at Jesus har et særligt øje og en særlig kærlighed for dem, der kæmper. At Jesus elsker dig kan godt være sandt, selvom du ikke mærker det nu.

Jeg har to forslag:

Start i det små med fællesskab. Kan du mon finde en at snakke med om tro, som du også har det rart med? Eventuelt kan du ringe til Agapes kontor og høre, om de kan sætte dig sammen med en enkelt eller nogle få.
Prøv nogle gange at ringe til psyktrolinjen 24803022 (den har åben hver aften fra 19-22). Der sidder hver aften et rart menneske ved telefonen. Få vendt din dag og dine tanker og modtag kærlighed og støtte uden, at det kræver for meget af dig socialt.

-og skriv igen, hvis du får brug for det.

Kærlig hilsen

Hanne